Til-mads

Kurser, supervision og workshops

ADHD workshop: Find balancen i studie- og arbejdsliv

Er du under udredning for ADHD/ADD – eller har du for nylig fået diagnosen? 
Måske oplever du, at hverdagen kan føles overvældende, at struktur og fokus er en kamp, eller at balancen mellem studie, arbejde og fritid er svær at finde?  

Måske oplever du at have mange ideer og meget høje standarder til dig selv, men har svært ved at føre ideerne ud i livet og kan derfor blive frustreret og føle dig låst?  

Måske har du haft en oplevelse af altid at føle dig lidt forkert, overdramatisk, eller som om du ikke passer ind? 
 
Du er ikke alene – på vores tredages workshop får du redskaber, der kan hjælpe dig. 

Workshoppen er lavet til dig, der: 

  • Er ung (mellem 17-27 år) og er diagnosticeret med, eller under udredning for, ADHD/ADD.  
  • Går i gymnasiet, på en videregående uddannelse, eller er startet på arbejdsmarkedet  
  • Vil forstå din ADHD/ADD bedre og lære hvordan du kan bruge dine styrker aktivt 
  • Ønsker konkrete strategier til at håndtere studieliv, arbejdsliv og finde en balance 
  • Søger et trygt fællesskab med andre unge i samme situation som dig 

Hvad får du ud af workshoppen? 

  • Viden om ADHD, ADD, hjernen og hvordan det kan påvirke dig i hverdagen 
  • Praktiske redskaber til struktur, planlægning, igangsætning og at færdiggøre opgaver 
  • Inspiration til at skabe en hverdag, der passer til dig og dine behov 
  • Viden om følelseslivet og hvordan ADHD/ADD kan påvirke dine følelsesmæssige reaktioner 
  • Øvelser i selvomsorg, beroligelse af nervesystemet og at håndtere selvkritik 
  • Mulighed for at dele erfaringer, samle inspiration og spejle dig i andre 
  • Konkrete redskaber, øvelser og materiale du kan bruge for at forbedre din hverdag og øge din trivsel.  

Det er vores mål at du med workshoppen får en fornemmelse af, at der er en god grund til at nogle ting er svære, og at det ikke er din skyld. Vi håber at du får en større forståelse for og mod på, at arbejde aktivt for at skabe et godt liv for dig, så du kan leve med din ADHD i stedet for bare at overleve.  

Workshoppen afholdes af autoriseret psykolog Christa Koll Thystrup med speciale i ADHD, autisme og unge (læs mere om Christa her). Du behøver ikke at have fået en diagnose for at deltage. Du er mere end velkommen, hvis du bare mistænker at du kunne have ADHD/ADD og er nysgerrig på at lære mere. 

Hvis du oplever at have udfordringer og vanskeligheder som rækker udover hvad du har lyst til at dele i en gruppe, kan du kontakte os på 20751616 og høre om muligheden for et individuelt terapiforløb i stedet. 

01
Praktisk information

Praktisk info:

  • Hvornår: Workshoppen foregår over 3 eftermiddage af 2,5 time fra kl. 15:00-17:30;
    • tirsdag den 4. november 2025
    • tirsdag den 18. november 2025
    • tirsdag den 2. december 2025
  • Hvor: Workshoppen afholdes i vores lokaler på Vesterbrogade 31, 1. sal, København V. Det er ikke muligt at deltage online.
  • Hvad: Workshoppen består af en kombination af undervisning, praktiske øvelser og vidensdeling. Der holdes pauser undervejs. Se temaerne for hver gang i fanen “Program” nedenunder.
  • Pris:  2.000 kr. for alle 3 workshopdage.
  • Gruppen: Vi forsøger at sammensætte en gruppe hvor aldersspændet passer sammen, så i kan spejle jer i hinanden. Der vil max være 10 deltagere pr. workshop, så vi holder det småt og trygt.
  • Tilmelding: Klik på fanen “Tilmelding” nedenfor.
  • Andre betingelser: Workshoppen er et samlet forløb, og det er derfor ikke muligt kun at tilmelde sig en workshop. Der refunderes ikke ved sygdom.

02
Program

Dag 1: Tirsdag d. 04. november 2025

  • ADHD/ADD: Hvad er det? Hvordan kommer det til udtryk? Hjernen. Udfordringer og styrker.

Dag 2: Tirsdag d. 18. november 2025 

  • Konkrete redskaber til at håndtere udfordringer ved ADHD/ADD.

Dag 3: Tirsdag d. 02. december 2025 

  • De svære følelser og håndtering af dem. Selvkritik og at passe på sig selv.
03
Tilmelding

Jeg tilmelder mig hermed ADHD-workshoppen til 2.000 kr. for 3 dage.










    *Skal udfyldes.

    NB! Tilmeldingen er bindende.