Mindwork Psykologisk Center

Andre kursusmuligheder

Personlighedstræk og kommunikation

”For at behandle alle ens, må man behandle dem forskelligt…” Men hvordan gør man det?

Alle, der arbejder professionelt med mennesker, kender fornemmelsen af at møde dem, der ”stikker ud”. Hvad man end gør, så virker det, som man ”træder ved siden af”, og hvordan man end formulerer sig, synes man at blive misforstået, fejlfortolket eller direkte angrebet. Arbejdet bliver drænende, frustrerende – og uden effekt for borgeren

Viden om personlighedsstrukturer og -forstyrrelser kan være et vigtigt skridt mod mere effektive samtaler. På workshoppen gennemgås de forskellige personlighedsstrukturer og forstyrrelser én for én, og til hver enkelt anbefales konkrete strategier til bedre kommunikation, relation og motivation.

Vi punkterer også en række myter – f.eks. om hvad ”psykopat” egentlig betyder – og kommer med udfordrende ideer, f.eks. om hvordan narcissister skal roses og beundres.