Mindwork

Kommuner

Smertehåndtering

Forskning viser at mennesker med kroniske smerte, som anvender mindfulness jævnligt, har en betydelig reduceret oplevelse af smerte og ubehag, og at denne nye måde at forholde sig til deres smerte på giver stor lindring. Vi tager udgangspunkt i at smerten ér der – den er på ingen måde indbildt – men en psykologisk og mindfulness baseret tilgang kan hjælpe med at håndtere smerten på en anderledes måde.

Deltagerne undervises i viden om kronisk smerte og i at bruge mindfulness-øvelser til at lære at acceptere og leve med smerten, som den er. Ofte er tankerne om smerten, følelserne af magtesløshed og tab, og angsten for at provokere smerten meget stressende og ubehagelige. Deltagerne lærer en anden måde at tænke om og derfor opleve smerten og stressen på. En måde der kan være lindrende og fratage smerten dens styrke og betydning. Vi vil også komme ind på det at overkomme daglige gøremål, at få bedre søvn- og spisemønstre, at være sammen med andre m.m.

Gruppeforløbet bygger på veldokumenteret forskning og programmer udviklet af Jon Kabat-Zinn, m.fl.