sociale medier_1800x1199

Psykologklinikken Mindwork

Smartphone og sociale medier

Gennem de sidste årtier er salget og brugen af smartphones eksploderet. Langt de fleste af os har en, bruger den flittigt og lader den spille en stor og vigtig rolle i vores hverdag. Desværre oplever rigtig mange, at telefonen med tiden har fået en større og større magt over dem. Sommetider i en sådan grad, at den ikke længere bare er med til at gøre hverdagen nemmere; for nogle ligefrem styrer den hverdagen. Som med mange andre afhængigheder er det kontroltabet i forhold til hvor, hvornår, hvor meget og på bekostning af hvad, der gør den udfordrende at leve med. Typiske konsekvenser af, at man er afhængig af sin telefon, kan derfor være mange, herunder:

  • at man hører notifikationslyde eller mærker brummen, selvom den ikke er der.
  • smerter i håndleddene og nakke som følge af mange timers forbrug.
  • tab af interesse for andre ting.
  • kommentarer fra og konfrontationer med venner og familie om forbruget.
  • brug af telefonen på tidspunkter, hvor det kan være farligt, f.eks. i trafikken.
  • søvnforstyrrelser.
  • behov for at bruge telefonen oftere og oftere for at kunne slappe af.
  • irritabilitet, uro og dårligt humør i perioder, hvor telefonen ikke er tilgængelig.