Ludomaniklinikken
Ludomani
Ludomani er det daglige udtryk for ”spilafhængighed”. Et sted mellem 0,5 og 1 % af danskerne anslås at lide af ludomani.
Det moderne menneske udsættes for mange fristelser – og mange mulige moderne afhængigheder. Alle aktiviteter, medier og gadgets, der giver hurtig og umiddelbar feedback, er potentielt afhængighedsskabende, og flere mennesker oplever, at deres forhold til f.eks. smartphones, nyheder, e-mails, sociale medier, (online)shopping, værdipapirer, computerspil, pornografi, chat, cola, dating – eller sågar arbejde – bliver problematisk, tidskrævende og ”tvangspræget”
Det afhængige menneske vil opleve stor anspændthed, rastløshed og frustration – trang! – når stimulansen ikke er tilgængelig, og man vil typisk over tid opleve, at der skal mere og mere til for at få den ro og tilfredsstillelse, som aktiviteten tidligere gav.
I forhold til gadgets vil man kunne opleve ”hallucinationer”; f.eks. opleve, at man hører telefonen ”bippe” eller vibrere i lommen – uden at det rent faktisk sker.
Nedenfor kan du læse om nogle af de afhængigheder, som vi tilbyder behandling for.
Ludomani er det daglige udtryk for ”spilafhængighed”. Et sted mellem 0,5 og 1 % af danskerne anslås at lide af ludomani.
Personer med sex- eller pornoafhængighed bruger ofte meget tid på at opsøge sex eller porno og nedprioriterer andre vigtige livsaspekter.
Det kan være svært for den afhængige gamer at "logge af" fra det univers og fællesskab, der kan findes online.
En afhængighed af arbejde kan medføre konsekvenser i form af øget antal af sygedage og nedsat produktivitet.
At høre notifikationslyde, der ikke faktisk er der, at bruge telefonen i trafikken og abstinenssymptomer kan alle være tegn på en afhængighed.
Aktiehandel har meget tilfælles med gambling, og kan på samme måde som gambling føre til tab af store mængder af tid og penge.
Selvom eftergiven for shoppetrang kan give kortvarig lettelse, plages den shoppingafhængige ofte af fortrydelser og frustrationer efterfølgende.
Ved motionsafhængighed opstår der ukontrollerbare og overfikserede tanke- og handlemønstre i forhold til motion.