jordan-sanchez-KyB-Eo4xS_c-unsplash (1)

Psykologklinikken Mindwork

Skolevægring

“Skolevægring”, “skolefobi”, “angst for at gå i skole”, ”problematisk skolefravær”. Disse betegnelser – og flere til – beskriver alle, at et barn gennem en længere periode har haft markant skolefravær. Fravær, som ikke skyldes fysisk sygdom eller pjæk. Barnet vil af forskellige årsager ikke afsted i skole om morgenen, og benytter sig af forskellige undskyldninger. Undskyldninger der i høj grad bunder i psykiske udfordringer, som viser sig gennem mistrivsel og skolevægring.

Hvad er skolevægring?

Definitionen på vægring er ”modvilligheden over at udføre en bestemt handling eller at kæmpe imod en specifik hændelse”. Der er ikke en defineret diagnose på skolevægring, men betegnelsen skolevægring beskriver, når et barn over længere tid ikke ønsker at tage i skole, og derved opnår stort fravær fra undervisningen. Der er store sociale og udviklingsmæssige konsekvenser ved, at barnet er fraværende i skolen, og det kan påvirke dem ind i deres ungdoms- og voksenliv, hvis årsagen til fraværet ikke lokaliseres og afhjælpes.

Skolevægring som betegnelse er begrænset til aldersgruppen 5-18 år og omfavner deraf børn i skolealderen. Ca. 1-5 % af børnene i den danske folkeskole har symptomer, der forårsager for meget fravær. Højt eller mønsterpræget skolefravær er derfor ofte et tegn på mistrivsel og underliggende psykiske udfordringer hos barnet. Uanset hvad der ligger til grund for denne skolevægring, har det stor indflydelse på barnets faglige og sociale udvikling nu og her. Men det er også med til at forme, hvilke muligheder barnet har fremover.

Hvorfor skolevægring?

Skolevægring forekommer både hos piger og drenge, og ingen af kønnene har større tendens til at blive ramt af skolevægring. Der er heller ikke sammenhæng mellem socioøkonomisk status og skolevægring. Årsagerne til skolevægring er typisk forskelligartede og kan blandt andet stamme fra faglige vanskeligheder, mobning eller dårligt undervisningsmiljø. Sommetider skyldes skolevægring problemer der slet ingen relation har til selve skolegangen – såsom skilsmisse og vanskeligheder i familien, sygdom og dødsfald blandt nære relationer. Hændelser der kan være traumatiske for et ungt barn, og igangsætte tanker og følelser, der kræver bearbejdelse, for at barnet kan trives.

Det kan også være bagvedliggende psykologiske problematikker eller diagnoser, der kan være årsag til skolevægring:

  • Ca. 29 % af børnene har socialkognitive diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelse,
  • ca. 10 % er påvirket af stress (tilpasningsreaktion), og
  • ca. 4 % er diagnosticeret med en depression.

Dog bunder skolevægring oftest i angst. Det betyder, at det at komme i skole vækker ængstelighed, ubehag, bekymring og katastrofetanker i barnet. Statistikker, undersøgelser og analyser af børn med skolevægring viser at 49 % af dem lider af angst. Dette er særligt typer af angst som:

  • Social angst
  • Separationsangst
  • Præstationsangst

I Danmark er der en stigning af elever med skolevægring. Dette er en stigning som forskningen anser som følge på de ændringer der er forekommet i konstellationen af klasser og undervisningen. Der er nu flere elever i klasserne, højt støjniveau i mange timer, begrænset mulighed for at få ro og begrænsede ressourcer til sensitive børn. Dette er altså vilkår, som gør det svært for flere og flere børn at komme afsted i skole.

Relation til et barn med skolevægring

Det kan være en hård, frustrerende og svær situation at stå i, hvis et barn de fleste morgener møder dig og siger: “jeg vil ikke i skole”. Kampen om at få barnet i skole kan være umådelig hård, og for mange falder motivationen i takt med at sygemeldingerne stiger. Nogle forældre opgiver kampen, og familien ender med at lade barnet blive hjemme fra skole. Som forældre står I måske og tænker: ”Hvad gør vi forkert?”, ”Hvordan kan vi hjælpe vores barn?” Eller ”Hvorfor er det så svært?

Først og fremmest skal I som forældre vurdere om der er tale om pjæk eller skolevægring. Disse forskelle på skolevægring skal du som forældre eller lærer være opmærksom på:

  • Barnet er ved skolevægring ofte fraværende flere dage. Ved pjæk er det typisk enkelte dage eller særlige tidsrum – fx hver torsdag i idrætstimerne.
  • Ved skolevægring starter symptomerne typisk med at ligne almene fysiske sygdomssymptomer som mavepine, hovedpine og kvalme – men eskalerer over tid og begynder at påvirke barnet psykisk i form af fx humørsvingninger eller nedstemthed.
  • Barnet oplever ved skolevægring stort følelsesmæssigt ubehag – det er måske ængsteligt, panisk eller nedslået. Ved pjæk er barnet i noget mindre grad følelsesmæssigt påvirket.

Helt grundlæggende: Skolevægring er, når barnet ikke kan tage i skole – ved pjæk er det i højere grad, fordi barnet ikke gider at tage i skole.

Sådan hjælper du et barn med skolevægring – i hjemmet:

Skolevægring kan anses som barnets forsvarsmekanisme. Barnet gør, hvad det kan for at undgå at havne i situationer, hvor det ikke trives eller bliver overstimuleret. Barnet kæmper for sin egen trivsel her og nu, og er ikke selv opmærksom på at dét at undgå skolegang ikke er den bedste måde at sikre sin trivsel i det lange løb.

Det er derfor som forælder vigtigt at udvise forståelse og anerkende barnets vanskeligheder uden at forstærke deres frygt. Desuden kan man som forælder støtte op om, at barnet trives i andre parametre af sit liv, fx ved at sørge for:

  • En normal døgnrytme
  • Sund og regelmæssig kost
  • Frisk luft og bevægelse
  • Fysiske legeaftaler – gerne med elever fra klassen
  • Anerkendelse og støtte

Der er i 2020 kommet ny lovgivning på fraværsområdet i folkeskoler, hvilket kan påvirke forældrenes modtagelse af børn- og ungeydelse. Det er derfor vigtigt, at barnet hjælpes tidligt, og at skolen bliver gjort opmærksom på, at barnet døjer med psykiske vanskeligheder.

Behandling

De første tegn på skolevægring ses i hjemmet, når det at komme afsted i skole bliver svært. Hvis fravær opleves som hyppigere og tiltagende, vil det blive tilsvarende sværere for barnet at komme tilbage til skolen igen. Skolevægring kan dog heldigvis afhjælpes. Tidlig indsats over for skolefravær er derfor nødvendigt for at undgå, at det udvikler sig til mere omsiggribende problematikker, som barnet kan tage med sig videre i livet. Skolevægring er dog et komplekst fænomen, og derfor tilpasses behandlingsplanen det enkelte barn, så processen er tryg og overskuelig både for barn og forældre.

Hos Psykologklinikken Mindwork har vi erfaring med at hjælpe børn og unge tilbage til en god stabil skolegang. Vores psykolog Christa Koll Thystrup har viden om og erfaring med relevant behandling af skolevægring, og yder rådgivning til hhv. barnet, forældrene eller skolen. Derudover kan hun tilbyde terapi, udredning, hjælp til viderehenvisning og – i det omfang det er relevant – samarbejde med kommunale instanser. På den måde skabes der en tryg ramme om barnet og familien. Christa behandler børn og unge fra 11-års alderen og opefter.

Tilbage efter skolevægring

Når barnets psykiske helbred er i bedring, og barnet skal tilbage i den normale skolerutine, er det trygt og effektivt for alle parter at have en klar handlingsplan. Det er vigtigt, at barnet får stimuleret sit sociale behov – meget gerne af klassekammerater – op mod skolestarten. På den måde bliver barnet stille og sikkert tilvænnet de sociale rammer de skal tilbage i. I vil som familie i samarbejde med Christa skabe denne handlingsplan. På den måde vil både I som forældre og barnet føle, at I er rustet med de rette værktøjer til at få succes med skolestarten.

Læs mere om skolevægring herunder, eller kontakt os på info@mindwork.dk eller 20 75 16 16 for at høre nærmere.

Kilde: Dansk Psykologforening, Skole og Forældre og Børns Vilkår

Skolevægring

Til skoler

Kun 16% af de danske børn fortæller deres lærere når de har det psykisk dårligt. Derfor er det vigtigt, at lærerne kender tegnene på mistrivsel.

Skolevægring

Til forældre

Det er svært at være forældre til et barn, der ikke vil i skole. Der kan opstå mange frustrationer, bekymringer og diskussioner i hverdagen.