Skærmbillede 2021-12-10 kl. 10.52.40

Ludomaniklinikken

Podcast: Hvad er ludomani?

Her på siden deles episoder fra Mindworks podcastserie om ludomani. Hver episode er også at finde i Spotify og Apple Podcasts under navnet Ludomaniklinikken.

Seneste episode


Alle episoder

Introduktion til Ludomaniklinikkens podcastserie

Vores psykolog Sofie Rosholm fortæller kort om, hvad du som lytter kan forvente af de kommende afsnit af Ludomaniklinikkens podcastserie.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 1 – Hvad er ludomani?

Hvor udbredt er ludomani egentlig? Hvad kendetegner en ludoman, og hvordan ved man om man spiller for meget? I denne podcast forsøger psykologerne Sofie og Christa fra Ludomaniklinikken at give svar på det og meget mere.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 2 – Ydre risikosituationer

Dette afsnit handler om hvilke ydre situationer, der kan få en spiller til at spille for meget. Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen fra Ludomaniklinikken Mindwork giver gode tips og tricks til hvad man kan gøre for at undgå det.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 3 – Indre risikosituationer

Her i episode 3 taler Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen fra Ludomaniklinikken Mindwork om hvilke indre situationer, der kan få en spiller til at spille for meget, og giver gode tips og tricks til hvad man kan gøre for at undgå det.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 4 – Lokketanker

Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen fra Ludomaniklinikken Mindwork taler om hvilke tanker, der kan lokke en spiller til at spille for meget, og giver gode tips og tricks til hvad man kan stille op for at undgå det.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 5 – Tankefejl og tilfældighed

I dette afsnit fortæller psykologerne fra Ludomaniklinikken Mindwork, Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen, om hvilke typiske tankefejl man som ludoman kan have om sine egne muligheder for at ændre på chancerne i tilfældighedsspil. De giver desuden tips og tricks til hvordan man får punkteret disse tanker, så man ikke så let falder i spillefælden.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 6 – Ludomani i hjernen

Psykologerne Christa Koll Thystrup og Sofie Rosholm fra Ludomaniklinikken Mindwork fortæller i dette afsnit om, hvordan man bliver afhængig af gambling, hvilke ændringer der sker i hjernen og hvad man kan gøre for at stoppe sin afhængighed.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 7 – Ludomaniens konsekvenser

I dette afsnit fortæller psykologerne fra Ludomaniklinikken Mindwork, Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen, om de materielle, psykologiske og øvrige konsekvenser, som både de og forskningen ser af ludomani.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 8 – At være pårørende til en ludoman

Psykologerne fra Ludomaniklinikken Mindwork, Christa Koll Thystrup, Sofie Rosholm og Kathrine Møller Andersen, fortæller i dette afsnit om, hvordan det er at være pårørende til en ludoman, og giver råd til at håndtere den situation, man står i, som pårørende.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 9 – “Det var harmløst i rigtig mange år”

Ludomaniklinikkens psykolog Sofie Rosholm har i dette afsnit en samtale med en tidligere ludoman, som fortæller hvordan hans spillelidenskab opstod og udviklede sig gennem mange år. De kommer ind på hvilke konsekvenser det har haft for ham og hvordan han lærte at styre sin spilletrang.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 10 – Unge, gaming og gambling

I dette afsnit af Ludomaniklinikken taler vores psykolog Sofie Rosholm med seniorforsker og Ph.d. Lars Fynbo fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE). Lars fortæller om hvad han og hans kolleger fandt frem til i deres forskningsprojekt, der handler om hvordan penge og gambling i højere og højere grad optager plads i de spil og online universer, som de danske unge bruger meget af deres tid på. Sofie og Lars kommer også ind på hvad man som forældre til en ung, der færdes på nettet, særligt skal være opmærksom på ift. at hjælpe den unge med at administrere gamblingens indtog. Du kan læse undersøgelsen, som Lars og hans kolleger har lavet samt se videoer der forklarer begreber som bl.a. skinbetting, lootboxes mm. her: https://www.vive.dk/da/udgivelser/gaming-og-gambling-blandt-boern-og-unge-i-danmark-16783/

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 11 – Børn som pårørende; hvordan påvirker det dem og hvad skal de vide?

Ludomaniklinikkens psykologer Sofie Rosholm og Christa Koll Thystrup taler i dette afsnit om hvordan det påvirker børn at have forældre der er afhængige af pengespil. Hvad skal man holde øje med ift. sit barns trivsel, hvordan skal man tale med dem om forælderens ludomani og hvor meget skal de vide? Lyt med i dette afsnit og hør hvilke overvejelser Sofie og Christa gør sig og hvilke råd de kommer med.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 12 – At være voksent barn af en ludoman; hvad har det af betydning?

Ludomaniklinikkens psykologer Christa Koll Thystrup og Sofie Rosholm taler i dette afsnit om hvordan man som voksen kan være påvirket af at være vokset op med en forælder der er ludoman. De kommer bl.a. ind på hvilke udfordringer man er i risiko for at have og hvad man kan gøre for at håndtere dem.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 13 – “Det begyndte at handle om bare at komme helt væk”

I denne episode taler Ludomaniklinikkens psykolog Sofie Rosholm med den tidligere ludoman Carsten, som netop har afsluttet sit behandlingsforløb hos hende. Carsten fortæller om livet med ludomani alt for tæt inde på livet, og hvad det har haft af betydning for ham – både i forhold til at udvikle spilleproblemet, men også i forhold til at komme af med det.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 14 – At udelukke sig fra spil: Sådan gør du

Ludomaniklinikkens psykologer Kathrine Møller Andersen og Sofie Rosholm taler i denne episode om, hvordan man kan udelukke sig fra spil. De beskriver de forskellige metoder og deler deres klienters erfaringer med de forskellige tiltag, der hjælper med at begrænse spilleadfærden.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 15 – Unge og gambling; hvor mange spiller og hvorfor begynder de?

Ludomaniklinikkens psykologer Christa Koll Thystrup og Sofie Rosholm taler i denne episode om hvad den nyeste forskning om gambling i Danmark siger om børn og unges spillevaner. De kommer ind på hvor mange børn og unge der spiller i Danmark, hvad der kan ligge til grund for at de starter og hvad man som voksen i de unges liv skal være opmærksom på og kan gøre for at hjælpe dem med at kontrollere deres spil.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 16 – Tilbagefald; hvordan undgår du at falde i og hvad gør du hvis det sker?

Ludomaniklinikkens psykologer Christa Koll Thystrup og Sofie Rosholm taler i denne episode om hvad man som tidligere spilafhængig kan forvente ift tilbagefald i fremtiden. De deler deres kliniske erfaringer med tilbagefald og kommer med gode råd til hvad man kan gøre for at undgå, begrænse og blive klogere af tilbagefald til spil.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 17 – En samtale med Elisabeth fra Danske Spil; hvad kan gøre fra spilleudbydernes side for at fremme ansvarligt spil?

I denne episode af Ludomaniklinikken taler psykologerne Kathrine Møller Andersen og Sofie Rosholm med Elisabeth Crone Linding, der arbejder i Danske Spil. Samtalen går på hvordan Danske Spil som spiludbyder har et ansvar for at mindske uansvarligt eller farligt spil og hvad de gør af tiltag for at imødekomme dette.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 18 – Ludumani og andre afhængigheder; en samtale med Birthe Kimose fra behandlingscenter Tjele

Psykologerne Kathrine Møller Andersen og Sofie Rosholm fra Ludomaniklinikken har i denne episode besøg af Birthe Kimose fra Behandlingscenter Tjele. Birthe har mange års erfaring med behandling af ludomani og andre misbrug, og samtalen går bl.a. på hvilke forskelle og ligheder der er mellem ludomani og andre afhængigheder, samt hvad man særligt skal passe på med når man er på vej ud af et misbrug.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 19 – Anders, Albert og Magnus’ matematiske mission; Hvordan de tre venner satte sig for at prøve at vinde pengene tilbage

I dette afsnit af Ludomaniklinikken har vores psykolog Sofie Rosholm besøg af de tre venner Anders Tafteberg Sørensen, Albert Skovgaard Bisgaard og Magnus Levinsen. Anders er tidligere ludoman, og de tre venner fortæller om hvordan de besluttede at prøve at vinde Anders’ tabte penge tilbage. De beskriver hvordan de i et samarbejde med P3 gennem deres podcast “Farligt Spil” satte sig for at dokumentere deres vej til at tjene Anders’ tabte penge hjem ved hjælp af matematisk snilde og hårdt arbejde. Lyt med og hør hvordan det gik dem.

Klik her for at lytte til episoden i Apple Podcasts

Episode 20 – Reklamer; En samtale med adfærdsanalytikeren Christian Vedersø om konsekvenserne af spilreklamer

I dette afsnit af Ludomaniklinikken taler vores psykolog Sofie Rosholm med adfærdsanalytikeren Christian Vedersø. Christian har været med til at forske i spilreklamers indvirkning på både spillere og ikke-spillere, og fortæller i denne samtale om hvordan vi alle sammen påvirkes af dem samt hvad vi kan gøre ved det.

Klik her for at lytte til episoden på Apple Podcasts