Kontakt os her:
t: 20 75 16 16
m: info@mindwork.dk
Depression
Depressionsbehandling
Behandling af depression er selve kernedisciplinen i kognitiv terapi. Det var netop til depression, at kognitiv terapi blev udviklet og de første bøger og behandlingsmanualer blev skrevet.
Behandlingen består derfor også af de allermest grundlæggende kognitive principper: En tankemæssig del, der handler om at lære at registrere, evaluere og nuancere sin tænkning, og en adfærdsmæssig del, der handler om at lære nye problemløsningsstrategier, teste sig selv af i nogle af de situationer, man måske undgår – og metoder til ganske enkelt at ”håndtere hverdagen lettere”.
I et depressionsbehandlingsforløb vil man desuden kunne forvente, at samtalen med psykologen handler om:
- hvilke aktiviteter, der giver energi og hvilke, der dræner
- hvordan søvn og appetit har det – og hvordan det kan påvirkes
- motion i rette mængder og med rette formål
- dagsrytme og aktivitetsniveau
- samvær med andre – og hvordan det skal balanceres
- sygemelding eller nedsat arbejdstid – og tilbagevenden til job.
Depressionsbehandling handler langt hen ad vejen om at hjælpe den deprimerede med at få det lidt bedre i morgen, end han/hun havde i går. Og lidt bedre i næste uge end i den forgange. Fokus er derfor rigtig meget på det, der sker lige her og nu, og de aktiviteter der ligger umiddelbart forude. Det er dog meget få forløb der ikke i en hvis grad også handler om personens liv hidtil, og hvad der evt. har være udløsende eller forstærkende årsager til depressionen.